Battle mod badevægten

I den sidste uges tid har man i Politiken kunne følge et af fedmeepidemiens ofre Dennis på 30 år og 170 kg. Læs Lars kommentar:

"Dennis spiser ikke for at leve - han lever for at spise.

Det mundheld er vi mange madglade danskere, der også kan tilslutte os.

Forskellen er bare, at mad er blevet en besættelse for Dennis. Han spiser ikke til han er mæt, men til posen eller den overfyldte tallerkenen foran ham er tom - og hans foretrukne spise er hvad andre betegner som junkfood.

Han har som 30årig været over de 200 kg, men er nu med hårdt fysisk arbejde og den selvjustits, der følger, når man indser hvor ødelæggende livstruende ens misbrug er.

Og der findes ikke nogen nem kur for Dennis - for i forhold til så mange andre former for misbrug - vil "en kold tyrker" når det gælder madmisbrug have samme udgang som et forsat misbrug.

 

Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for, at børn og unge ikke kommer i Dennis situation.

I Politikens leder (onsdag) er forslagene i store træk 1) at børn og unge skal lære at spise sundt 2) at lægge skat på fedt og sukker og 3) at få os til at røre os mere.

 

Forslag med masser af pisk, og ikke så meget gulerod. Forslag det er svært at være uenige i, når man ser på følgerne af fedmeepidemien. Ovenpå historierne om Dennis kunne man fristes til at tilføje et fjerde forslag. Sæt et billede af Dennis (Undskyld Dennis!) op på skabsdøren, der gemmer hjemmets beholdning af slik, chips og søde vand.

Gode intentioner, men hvorfor er det altid maden - og madglæden der skal holde for først? Den tiltagene fedme skyldes i lige så høj grad, at vi bevæger os for lidt som, at vi spiser for meget og forkert. Så skal kampen mod fedme vindes med livsglæden i behold,  skal det ske ved først og fremmest at skabe betingelser for mere leg, bevægelse og motion i institutioner, gennem hele uddannelsesforløbet og videre ud på arbejdspladserne og i fritidslivet.

Også her må familierne tage deres del af ansvaret. Besøg en campingplads i Danmark lige nu og se den slående forskel på cykelfamilierne og de øvrige campister.

Med hensyn til beskatning er skat på fedt og sukker måske ikke den mest effektive løsning. Dels er alt fedt ikke ubetinget usundt, og med hensyn til sukker, vil en skat blot øge forbruget af kunstigt sødede læskedrikke, som har vist sig at være lige så skadeligt - og fedmefremmende som sukkerholdige drikkevarer.

I stedet skulle det alt for let tilgængelige udbud af slik, chips og læskedrikke og de massive reklamer for ”den lille sult” begrænses drastisk.

Skal der endelig skrues på skatteknappen, vil det have langt større sundhedseffekt at fjerne skat fra det sunde, frem for at beskatte det usunde.

Frugt, grønt og fuldkorn er ubetinget sundt, så væk med momsen på disse varer.

Det giver da ikke nogen mening, at vi skal betale mere for hvidt mel end for fuldkornsmel eller, at en magnumpose slik er billigere end en vandmelon.

Når 86 % af befolkningen mener, at overvægtige selv er hovedansvarlige for deres madmisbrug, er det nok et udtryk for, at vi alle kender kostrådene til hudløshed, og derfor godt ved, hvordan vi burde spise. Danske børn og unge ville med garanti få en topplacering i en Pisaundersøgelse på kendskabsgrad til officielle kostråd. Men der er langt fra ord til handling og løsningen på det stigende fedmeproblem er næppe mere oplysning fra velmenende voksne.

Hvor sund levevis i bund og grund må handle om, hvordan vi får et godt liv, er det en udpræget vrangforestilling blandt danskere, at et sådan liv er forbundet med afsavn og besvær. En vrangforestilling som den hidtidige sundhedsoplysning må tage sin del af ansvaret for.

Men vi savner dokumentation og øget forskning i hvordan vi bedst og mest virkningsfuldt kan fremme folkesundheden og sikre færre "Denisser".

Min personlige (men udokumenterede) erfaring er, at der er et uudnyttet potentiale i at udnytte børn og unges lyst til og nysgerrighed i forhold til mad.

Glem alt om hensigten med at fremme sundheden- og lad maden tale sit eget sanselige sprog. Lær børn og unge at mestre kniv, skærebræt, potte og pande. Lad dem hakke, snitte og ælte. Koge stege og bage. Køb ind sammen og lær dem forskellen på fugl og fisk og på skidt og kanel. Brug tid sammen i køkkenet - også på at smage til og smage forskel. Og brug så god tid til at spise maden sammen.

Opfordringen gælder voksne beslutningstagere i alle led - fra forældre til politikere. Med lyst skal land bygges og fedme bekæmpes!

Lars Sonne-Hansen

Find madskoler for 8 - 15 årige her: madskoler.dk

Skrevet i Mad med mening den 14. Jul 2011