Foråret 2011 - Claus Meyer er fortæller på Sundhedsrealisme

Når vi efter nytår begynder forårskurset kan du blandt andet møde Claus Meyer, der kommer til fortælletime på modulet Sundhedsrealisme. Overskriften er "Nordic Diet - og min personlige vej til et liv fuld af mad og nydelse".

Her får du Lars’ (forstanderens) miniportræt af sin gamle chef:

Claus Meyer fik sin maddannelse da han i sin pure ungdom var au pair hos en fransk familie. Da han efterfølgende begyndte at læse på Handelshøjskolen i København havde han både gang i kantinedrift, chokolade- og kaffekompagni,  mad ud af huset og restaurationsdrift. Han kom på landsdækkende TV i 1991, med Meyers køkken, hvor han hurtigt overhalede karolinepigerne inden om, og  brugte ”rigeligt med smør” før det igen blev moderne! Smør som han personligt ”tæskede” af på badmintonbanen, ud fra devisen: først nyde, så knokle, så nyde igen.  Madelskeren og sportsatleten opnåede endda i TV-tiden at blive kåret som ”Årets mand” af ”Alt for damerne”.

 

Efter en barndom med trippelpanering (melblanding, æg, rasp) og masser af margarine var den unge Meyer, efter eget udsagn klar til at trække dansk madkultur ud med badevandet.

Siden stod han i spidsen da ”Ny nordisk mad” skulle defineres og han er hjernen bag verdens bedste restaurant midt i København bygget på nordisk mad: NOMA.

Sammen med ernæringseksperten Arne Astrup skrev han for snart 10 år siden bogen ”Spis igennem” – en guide til større velsmag med mindre fedt.

I Claus' eget univers giver det al sammen rigtig god mening, ligesom hans æbleplantage, eddiker, deli’er, bageri og omfattende kogebogsvirksomhed. Hør hvorfor og hvad det er Claus Meyer brænder for når han gæster os til januar.

Læs mere om Claus Meyer på han egen hjemmeside.

Og læs mere om vores forårskursus her: kursusoversigt



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.