De sidste dage i Italien - kokkeskole og afslapning
Onsdag den 11. maj 2011: Kokkeskole og afslapning
Onsdag skulle vi igen på
kokkeskole – denne gang i Comacchio. Vi fik en rundvisning på skolen, som rummer omkring 600 elever og alt fra elektrikere til tjenere og kokkeskoleelever. Skolen er lidt ligesom vores egen tekniske skole herhjemme, og der går de i 3-5 år afhængig af retning. Skolen har uddannet mange dygtige kokke, deriblandt vores gamle ”chef” fra kokkeskolen i Ferrara.
Til forskel fra sidste gang vi var på kokkeskole lavede vi knap så meget i køkkenet. Vi var kun med til selve forberedelsen. Tilberedningen samt anretningen på tallerkner stod vores nye chef for i samarbejde med de dygtige elever. Eleverne fra tjenerlinjen havde nemlig dækket flot op og forberedt en flot og dejlig middag til os.
Resten af dagen stod på fritid som kunne bruges til oprydning, pakning af kufferter, solbadning på stranden og vigtigst af alt; hygge de sidste timer vi havde sammen inden vi skulle tilbage til Danmark.
Torsdag den 12. maj 2011: Tak for en fed tur!
I dag skal vi så hjem igen efter en vidunderlig, fantastisk, formidabel, italiensk,
lærerig, dejlig, solrig, venskabelig, oplevelsesrig, SKØN tur.
Vi har oplevet en masse; fra besøg hos producenter af Grana Padano ost, fabrikker med asparges, en pølsemand der lavede salami, pastaproducenter og lært at lave lækkert brød!
Skrevet i Det sker på Madakademiet / Rejseblog / Eleverne blogger den 12. maj 2011
Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.
Kommentarer