Den perfekte nytårsmenu
Nytåret er nær!
Fest, dans, champagne og masser af lækker mad...
Vi giver et bud på en nytårsmenu, sammensat af Madakademiets elever, der er festlig, farverig, let og lækker - så er det bare om at komme i gang - godt nytår!
Velkomstdrink:
Lidt bobler blandet med hyldeblomst, dansk vand, lime og lidt grenadine til farve. Friske mynteblade og 1 skive lime i glasset.
Snacks:
Små rugbrødssnacks med laksemousse
Indbagt fetaost
Alle snacks passer til 1 mundfuld.
Evt. gratinerede østers, for en ny og spændende variation af en nytårsklassiker.
Forret: Laksecarpaccio, pyntet med finthakket rødløg, blandet salt og olie-lime/citrondressing. Pyntet med høvlet parmesanost.
Dertil kuvertbrød.
Mellemret: Champagnesorbet og tranebærsorbet. Festligt, farverigt let og lækkert
Hovedret: Stegt lammekølle eller stegt dyreryg med champignongsauce, bagte rodfrugter vendt med olivenolie, salt, peber og frisk timian.
Waldorfsalat, julesalat med granatæblekerner og olie eddikedressing.
Dessert: Chokoladefondant med appelsinsorbet pyntet med et mynteblad.
Sødt til kaffen: Kransekagekonfekt, trøffelkugler med cognac og appelsin.
Skrevet i Det sker på Madakademiet / Tips om mad den 28. Dec 2011

Kommentarer