En ny højskole i København med mere end 100 års erfaring!

På Suhrs Madakademiet har vi længe opfattet os selv som en højskole - og nu bliver vi det så!

Undervisningsministeriet har netop godkendt, at vi kan omdanne Suhrs Madakademiet fra husholdningsskole til en ny højskole, den 74. højskole i Danmark - og den ene af "de eneste to" højskoler i København.

Og hvad betyder overgangen til højskole så for dig, der overvejer et kursus hos os? Ingenting! Eller så godt som ingenting - for den eneste mærkbare forskel vil være, at du nu skal være fyldt 17½ år for at kunne følge vores kurser.

 

Det er forsat mad, smag og sanser, som vil være i fokus på kurserne - og fællesskabet midt i storbyen med andre unge, der har valgt at stille bøgerne på standby og bruge hoved, hænder og sanser til noget helt andet.

 

Du vil også forsat kunne vælge om du vil være dagelev eller vil have en af de attraktive pladser i vores elevhus.

Som højskole vil vi forsat udbyde to lange kurser om året (forår/efterår) men vi vil helt sikkert også - som de mange andre højskoler i Danmark - udbyde et hav af kortere og mere specialiserede kurser. Det vil du kunne følge med i her på hjemmesiden.

 

Når vi på Suhrs Madakademiet så brændende har ønsket at blive højskole, er det fordi, det er der vi føler vi hører til: Blandt skoler, hvor du ikke får en formel uddannelse, men derimod får mulighed for at udvikle dig personligt i et fællesskab, der tager udgangspunkt i dine egne mål og interesser og de værdier højskolen bygger på.

Skoler hvor du kan finde ud af, hvad du er god til!

Værdierne på Suhrs Madakademiet rækker, sammen med vores solide erfaring, mere end 100 år tilbage. Det er værdier der handler om, at finde kilderne til det gode liv. Både gennem madlavning og kreative udfordringer og ved at bruge sine sanser og sin sunde fornuft og mærke efter, hvad det er man vil og sætter pris på.

 

Læs om vores relancering til Suhrs Madakademiet

Læs vores programerklæring

Læs mere om vores historie



Kommentarer

Nikolaj den 02/12/2011
Super fedt! Havde ellers overvejet at go på Borups Højskole, men elsker mad, så det her lyder federe end Borups!
Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.