Foråret 2011 - Nordisk mad gør glad!

I dag - fire dage efter vi startede modul C om Sundhedsrealisme, har vi arbejdet med det nordiske køkken.

Glem alt om fed brun sovs, kedelig og farveløs mad, svinefedt og udkogte grønsager! For nordisk mad kan være meget , meget spændende, farverig, sund   og smagfuld. Det måtte vores elever da også sande da vi sad til frokosten og nød al den dejlige mad vi havde tilberedt.

Der var kogt spelt, fasaner med æble, hasselnødder  og jordskokker, dampet torsk med havtorn og gulerødder, mysli med tang, grillstegte sild med rødbeder og dildfrø, lammebov med masser af vintergrønsager og dild, rosenkål med bacon, dampede muslinger og lækre sur- og speltbrød.


Vi fik også mere traditionelle nordiske  retter som frikadeller, grønkålssuppe med svineskank, æbleflæsk, labskovs, hyldebærsuppe og æblekage.

Flere af os undrede os da også over, at vi kender alverdens retter fra Sydeuropa, Thailand, Japan og andre eksotiske dele af verden, men nordiske retter  som svineskank, æbleflæsk, labskovs, grønkålssuppe og stuvet hvidkål kender vi ikke. Heldigvis må vi konstatere at det smagte fantastisk!

Mange tog mod til sig og prøvede muslinger, peberrod, havtorn og  sild for første gang, det betaler sig at være nysgerrig, vi gik fra skolen med nye oplevelser og et meget mere nuanceret billede af det nordiske køkken og de muligheder vi har med vores nordiske råvarer.

 

- Dorthe.



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.