Foråret 2011 - Sundhedsrealisme - Første dag med Christian Bitz

 

Hvor sund er du?

Sådan lyder Christian Bitz første spørgsmål til eleverne på Madakademiet.

For man kan jo ikke vide, hvor sund man vil være, før man er klar over hvor sund man egentligt er.

Sammen med Christian skal eleverne i de næste seks uger tænke over sundhed som et realistisk begreb. Hvad sundhed egentligt er, og hvordan man rent faktisk kan leve sundt i sin hverdag, samtidig med at man også nyder livet.

I følge Christian bør man overveje, fire spørgsmål, når man snakker om sundhed:

1. Hvor sund er du?

2. Hvor sund vil du være?

3. Hvorfor vil du gerne være sundere?

4. Hvordan vil du opnå dit mål?

Sundhedsrealisme er at være ærlig overfor sig selv, at indrømme, at man har lyst til sukker og måske ikke altid har tid til at bikse ti salater sammen efter en lang dag på arbejdet.

Sammen med eleverne skal Christian arbejde med vores fordomme, ideer og opfattelse af sundhed og et sundt liv.

På den første dag kom de sammen frem til disse 13 ideer, inspireret af de otte kostråd:

1) Fokus på sundt fedt (Nødder, advocado, fed fisk m.m.)

2) Spis rigtig mad (mindre forarbejdet mad, færre e-numre, m.m.)

3) Fokus på grønt – mindre kød

4) Husk delmål

5) Opdragelse, uddannelse, viden (Viden og forståelse for råvarer er vigtig)

6) Lær at lave mad (Så kan sund mad også blive lækker, og fremtrylles hurtigt)

7) Sundhed kan ikke kun aflæses på badevægten. (Det er ikke altid sundt at være tynd, og muskler vejer også)

8) Spis af lyst (Du skal have lyst til maden, man bliver ikke sund ved at tvinge sig selv til at spise noget, man ikke kan lide, det holder ikke i længden)

9) Smil/grin mere, sov mere og mindre stress (Det hjælper på din krop, at være udhvilet og i godt humør)

10) Vælg groft (Rugbrød og kerner m.m.)

11) Slap af! (Ikke blive fanatisk)

12) Sundhedsven (Få involveret din omgangskreds og dine venner, så du ikke er alene om at forsøge at leve sundere - det er lettere, hvis man er flere)

13) Nydelse og kvalitet (Godt dansk kvæg og gode danske grøntasger er både sundere og smager bedre.)



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.