Hvad opbevarer du din mad i? Om farlige stoffer i mademballage…

Mademballage - hvor findes de farlige stoffer?

Af Madakademiets forstander Lars Sonne-Hansen.


Melposer og mellemlægspapir.
De organiske flourforbindelser, som bruges til belægning på pap og papir, så det bliver vand og fedtafvisende kan betragtes som værende problematiske.

Stofferne er hormonforstyrrende og under mistanke for at være kræftfremkaldende. Desunden er de meget langsomt nedbrydelige så de ophopes altså i kroppen og i naturen i øvrigt.

Det skal understreges at problemets omfang endnu ikke er kortlagt, fordi man ikke ved i hvilket omfang de overføres fra emballagen til fødevarerne. Men i og med at disse flourforbindelser altså er fundet i både isbjørne og amerikanske ørne, bliver de altså overført til naturen - og det er højst tænkeligt, at der derfor også sker en overførsel fra emballage til fødevarer.

Dermed er det altså alle pap og papiremballager der anvendes til fødevarer, der er problematiske, hvis de altså er coatede med flourforbindelser - og det er alt fra bagerposen, til take away koppen, og fra melposen til mellemlægspapiret til madpakkerne.

Med hensyn til melet så husk at opbevare det tørt og ikke alt for varmt.


Pålæg
Skiveskåret og i plastemballage.
Plast er bestemt ikke uproblematisk. Der sker migration af stoffer fra plastikken til maden. Området er dog i modsætning til pap og papir reguleret af fælles EU lovgivning.
Køb heller hele stykker pålæg, så overfladen er mindre (jo større overflade jo mere migration) og pak det så om derhjemme.
Glas, porcelæn og stål er det sikre valg. Glas er praktisk fordi du kan se, hvad der er i beholderne.

  

Leverpostej
Aluminiumsbeholder. Praktisk til leverpostej, fordi den kan bages i formen. Aluminium afgives også, men efter vi er gået over til stålgryder der hjemme, og hvis man dropper alufolie, er det ikke et problem med de mængder aluminium man får via folieformen på leverpostejen.


Ost
Pakket i plast. Jo federe fødevarer jo mere migration, så ost skal pakkes om når man kommer hjem. Glas, porcelæn eller stål.
 
Dåser
Dåserne er af aluminium men bliver oftest coatet, måske med flourforbindelser? Det har jeg ikke set undersøgelser af.
Er dåsen på mindste måde beskadiget skal den ud.


Økologiske grøntsager
Emballeres udelukkende for at det kan sælges i butikker, der også har konventionelle grønsager. Plast sikre også mod udtørring. Vær dog opmærksom på at grønsager ånder, så ved skiftende temeratur dannes der kondens, som får grønsagen til at rådne. Pak den om der hjemme, og tag den evt ud af plastemballagen.

Rugbrød
Er det en papirspose er den med sikkerhed coatet og kan indeholde flourforbindelser. Grimt hvis brødet er lunt når du køber det og samtidig " ruet". Pak det heller i en frostpose.


Madtyper og madvarer
Er der nogen madvarer, som kan være med til at fremme de her processer, hvor der bliver udskilt probelmatiske stoffer?
De her stoffer bliver brugt fordi de er varmebestandige, kemisk stabile samt fedt- og vandafvisende, men de kan altså fysisk slides af eller opløses ved høje temperaturer. Jo længere tid de er i kontakt med fødevarerne jo mere vil der typisk også blive frigivet.

Risikoen for at stofferne frigives til maden er højest, når fødevarerne har haft kontakt med emballagen i lang tid, eller når emballage og fødevare udsættes for høje temperaturer.
Micropopcorn, fastfood og take away kaffe er derfor de største problemer.


Hvordan skal madpakken så pakkes ind?
Brug svanemærket mellemlægs- og madpapir.
Lav klapsammen madder. Der er formentlig mindre overførsel af farlige stoffer fra papir til brød end fra papir til pålæg.

Hvor bekymrede er der grund til at være for disse stoffer?
Vi kan gøre noget selv, så vi reducere vores risiko

- Undgå micropopcorn, fastfood og take away kaffe
- Brug svanemærket mad- og bagepapir, og fra 2012 også engangsemballage. Det er uden fluorstoffer.

Også kan vi begynde at lægge pres på politikere, fødevareproducenter og detailbutikker for at de skal indføre flere forsigtighedsprincipper i forhold til, hvad vores mad bliver pakket ind i.

Se interviewet med Lars Sonne-Hansen om giftstoffer i mademballage fra Go' Morgen Danmark her:
Go.tv2.dk



LÆS MERE:
DTU:
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=8162&M=News&PID=0&NewsID=2175


Forbrugerkemi:
http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/mad/mad-emballeres-med-fluor

Svanemærket:
http://www.ecolabel.dk/aktuelt/nyheder/Svanemaerket_stiller_krav_om_forbud_mod_fluorstoffer.htm?&MSHiC=65001&L=0&W=emballage+flour+&Pre=%3CFONT+STYLE%3D%22color%3A+%23000000%3B+background-color%3A+%23FFFF00%22%3E&Post=%3C%2FFONT%3E&WBCMODE=P



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.