I Italien - Part II: På kokkeskole

Vi ankommer til den smukkeste gammelitaliensk-udseende by, hvor kokkeskolen ligger på toppen af bakken. Udsigten er fantastisk. Vandet til den ene side og bjergskråningen til den anden side. Vi sidder på kokkeskolens café og får serveret lækker kaffe, mens de gør klar til at vise os rundt.

Efter rundvisningen bliver vi fordelt i to forskellige køkkener, i det ene køkken laver vi hovedretter (fisk, pasta, tærter etc.) I det andet laver vi noget fra det søde køkken. At komme i køkkenet er en ny oplevelse. Ingen af kokkene kan sige et ord på engelsk, så der bliver brugt tegnsprog af forskellige slags. Vi er meget glade for, at Marika (vores italienske gæstelærer) er med!

Nede i kælderkøkkenet gælder det om at holde ørerne stive og øjnene åbne, når dessertmesteren ruller sig ud med grundtræning i elementær italiensk dejsammensætning og æltning.  Der bliver rettet på os konstant, men det tilgives, når resultatet begynder at vise sig. Perfekte små småkager med abrikosmarmelade, store krydder cookies og marcipan-markroner.
Alting bliver smukt anrettet på rene fade og mester går os efter i sømmene inden maden sendes ind.

Da vi er færdige med at lave al den lækre mad, skal vi til at spise. Der bliver dækket meget fint op, hvor der går tjenere rundt og serverer vin.

Super lækkert og super sjovt!



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.