Sommertid er istid!
Hvilken is kan du bedst lide?
Sommer og is går hånd i hånd - og der er aldrig noget der slår en god vanilleis.
På Madakademiet har vi derfor har ISsmagning på Vanilleis i seks forskellige varianter - dyre og billige - alle fra supermarkedet.
God gammeldags kvalitetsis fra Irma - Morten Heibergs vanilleis - hittede da eleverne smagte på is og blev testvinder - den duftede af vanille, og havde en behagelig smag og cremet konsistens - og vurderingenvar overraskende god. Prisen var kr. 45,00 for 800 ml svarende til 440 g.
Den gammelkendte billige vanilleis i papindpakning fik næstbedste karakterer - den smager godt, men mangler i følge eleverne vanillesmag, og smelter hurtigt. Er for hvid og virker kunstig. Det er den absolut billigste is til kr. 14,95 for en 1 l som svarer til 500 g is.
Varedeklarationerne blev studeret nøje og alle var enige om at ingredienslisten var meget lang og uigennemskuelig på nogle af isene. Den enkleste var Irmas Økologiske jersey flødeis - hvor der kun var de ingredienser, der ville være i isen, hvis man selv lavede den.
- Kirsten Høgh Fogt - underviser.
Skrevet i Det sker på Madakademiet den 10. Jun 2011
Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.
Kommentarer