Start til marts! Italien, mad og kendte kokke…


Hvad er dine planer for foråret?

På Københavns nye højskole, inviterer vi på en tur til Italien, vi får besøg af nogle af Danmarks bedste kokke, og så får du mulighed for at lave mad fra hele verden, lære om gastronomi, events og råvarer - alt imens du fyrer den af lige midt i København.


Italien - en gastronomisk rejse.
10 dages kulinarisk rejse er på plakaten til foråret. Du kommer helt tæt på det ægte italienske køkken, med besøg hos producenter af vin, pasta og lækre italienske pølser. Vi tager på kokkeskole og lærer om det italienske køkken fra italienerne selv, besøger små markeder og smager på alle de lækre råvarer.

Klik at se billedgalleri

Vi fordeler dagene i Italien mellem storbykultur i byen Ferrara med shoppingmuligheder og hytteliv ved kysten, hvor vi køber ind hos de lokale fiskere, besøger markeder og tilbereder masser af lækker mad, mens vi nyder den italienske varme og charme og kommer helt tæt på både mad, mennesker og kultur.



Kendte kokke og masser af mad

I foråret får vi også besøg af en af Danmarks bedste kokke, når kogemanden, der er glad for at nakke og æde på DR2 kigger forbi. I tre dage arbejder vi sammen med Nikolaj Kirk, på at lave et fedt event med masser af mad med saft og kraft i, lavet fra bunden af gode råvarer.


Events og Byliv
Vi er den eneste madhøjskole i Danmark og vi ligger midt i København - det skal udnyttes! Vi bruger byen til at lave store og små events, med masser af mad og fest. Du kommer selv til at være ansvarlig for at planlægge og afholde events rundt om i byen, flere gange i løbet af kurset, bl.a. når vi til sommer tager med til Distortion.

Du kan begynde på kurset d. 28 marts. Tilmed dig her



Kommentarer

Nikolaj den 10/02/2012
Lyder fedt! kan man stadig nå at tilmelde sig hvis man gerne vil bo?
Suhrs Madakademiet den 10/02/2012
Ja, men man skal skynde sig. Der er lige nu kun en enkelt plads tilbage, hvis man ønsker at bo på skolen. Størstedelen af vores elever bor dog rundt om i byen, og den mulighed er der jo altid. Vi hjælper gerne med råd, hvis man mangler et sted at bo i København.
Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.