Kirk og Caribien kom til Madakademiet

Tirsdag morgen kl. 9.00. En gruppe spændte elever - og en mand i rød trøje med vildt hår og gestikulerende fagter.

Emnerne skifter fra det ene til det andet og det tredje, mens vi hører om brødfrugtens historie, muskatnøddens betydning og mænds fatale påvirkning på madlavning.

Kirk er kommet til Madakademiet - kokken og kogemanden, der har en klar holdning til mad, smag og bønners kogetid (de skal virkelig koges igennem), skal introducere Madakademiets elever for caribisk mad, som åbenbart byder på både mange bælgfrugter og benstykker.

Nikolaj fortæller eleverne om sine rejser og oplevelser med det caribiske køkken og den caribiske kultur, om deres udvalg af råvarer og deres syn på mad, anretning og smag. Det står hurtigt klart, at Nikolaj vist har en mere rustik holdning til idéen om anretning, men tilgengæld sætter smagen, råvarerne og krydderierne i fokus.

Over de næste tre dage, skal eleverne med Nikolajs inspiration, hjælp og guidelines, skabe en fantastisk caribisk middag, fuld af smag og ægte caribisk saft og kraft. De skal arbejde med lækker frisk fisk, der skal laves ged i karry, bages madbananer, laves linsefrikadeller, koges bønner og skæres frisk frugt i lange baner.

På torsdag slår Madakademiet, eleverne og Nikolaj, så dørene op, til caribisk dancehall kitchen. Så kom og smag på verden - vi lover anretningen bliver grim, men smagen suveræn, duften skøn og stemningen fantastisk.



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.