Lars marrokanske eventyr

Madakademiets forstander Lars Sonne-Hansen fortæller om sin rejse til Marokko:

Mit marokkanske eventyr

Da jeg var 20 blev jeg inviteret til Marokko af en ung marokkaner jeg mødte i Andalusien.

Jeg kunne bare komme og bo hos ham og hans familie og de ville behandle mig som en søn af huset. Af forskellige årsager kom jeg aldrig til Marokko. Nu hvor jeg, mere end 30 år efter har været der, kan jeg kun ægrer mig over at jeg ikke benyttede mig af tilbuddet den gang til at komme helt tæt på marokkansk familieliv, mad og kultur.

Marokko er et fantastisk land! Gæstfrie mennesker, gamle bykvarterer der summer af liv og handel  og hvor der skriftevis dufter af krydderier, æsler, høns, leder og myntete, smukke landskaber og et mildt klima.

Det marokkanske køkken er et dejligt bekendtskab. Vi gik efter at spise lokalt – der hvor marokkanerne selv sad og spiste.

Maden er tæt krydret og velsmagende. Masser af grønsager, bælgfrugter og frisk  og tørret frugt – især appelsiner og dadler var i særklasse!


På kødsiden var der snegle, kaniner og alle udskæringer af lam og kalv – alt sammen kogt eller braiseret, så det nærmest smelter på tungen og tilberedt med et hav af krydderier og friske krydderurter.

Måltiderne bliver indledt med en god solid suppe med fx linser eller forskellige typer af salater efterfulgt af  en kødret – oftest kylling – fx med citron og oliven og serveret med couscous.

Kødet tilberedes i en særlig keramik cocotte med et højt låg en tagine.


Det virkede som om kødet først var tilberedt til det var mørt og dernæst lagt i taginen med fx tørret frugt og grønsager og krydderier som så får lov at simre godt sammen.

Her er et lille udpluk af marokkansk inspirerede retter:

http://www.madakademiet.dk/opskrifter/lammetagine-med-couscouspilaf/
http://www.madakademiet.dk/opskrifter/chermoula-marokansk-marinade-til-fisk/
http://www.madakademiet.dk/opskrifter/kylling-med-citron-og-oliven/
http://www.madakademiet.dk/opskrifter/en-gulerodssalat-af-marokkansk-oprindelse/



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.