Mad på smalt budget - udnyt resterne til lækre retter!

Smalt budget - rester på en ny måde.

Gårsdagens rester eller ting der har ligget et par dage i køleskabet kan nemt bruges på alternative måder, så man får udnyttet sine råvarer og samtidig ikke kører træt i altid at få sin mad serveret på den samme måde.

Har man f.eks. nogle kogte kartofler til overs fra et måltid, kan de bruges næste dag i en spansk tortilla, eller som på billedet, som sprøde ovnbagte både. De er her rillet med en gaffel, så ydersiden bliver nubret, vendt i en masse olie og bagt i en bradepande ved høj varme i en forvarmet ovn. På den måde får man kartofler, der på ydersiden er sprøde, og indeni er bløde. Hvis kartoflerne er store kan de som her skæres i både, ellers kan de sagtens være hele.


En salat med æbler er en anden måde at bruge en råvare på en ny og anderledes måde, så man ikke låser sig fast i rutinerne om traditionelle salater. Her er æblerne skåret i fine både, ellers kan de rives på et mandolinjern, og så er der hældt en smule jomfru olivenolie over og en masse friskkværnet pepper. Det er en frisk og interessant salat der går fint med både kød og fisk. Frugter som pærer og appelsin kan også sagtens bruges.

Så tag et godt kig på dit køleskab, og se om ikke inspirationen kan finde vej, så nye og spændende retter opstår.



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.