Madglæde kræver hands-on

Der er mange gode kræfter, udover forældrene, der er optaget af, hvad børn og unge spiser, og hvordan vi kan påvirke den opvoksende generations madvaner. Det handler ikke bare om sundhed og mæthed, men også om kultur, identitetog livskvalitet- og ikke mindst om maddannelse og hvad den blandt andet kan gøre for at fremme bæredygtighed og socialt ansvar.

Læs fx Anne Birgitte Aggers kronik Den store madkulturkamp i Politiken mandag d. 5. juli. For Agger skal slaget om bedre madkultur vindes gennem at sikre kvalitetsmåltider i børnehaven, skoler og andre institutioner. Ikke mindst fordi ordentlig mad er forudsætningen for, at børn kan lære.  

God og sund mad fremfor kampagner og sundhedscentre. Enig. Madpakke eller kvalitetsmåltider? på Madakadmiet er vi overbevist om, at vi bedst fremmer maddannelsen og den danske madkultur ved at at stimulere madglæden. Gode måltider ja, men også hands-on, hvor man får lov til at bruge sine hænder, sanser og sin kreativitet. Det kan, som Agger er inde på, fint tænkes ind i forhold til skolemaden, men kan også stimuleres på mange andre måder. I løbet af sommeren bliver der fx afholdt madskoler for børn og unge landet over. Her kan børn og de yngste unge følge maden fra jord til bord, opleve ægte madglæde og blive kritiske forbrugere, der ikke lader sig spise af med fastfood, kedelig institutionsmad eller flade madpakker.

På Madakademiet lægger vi hus til ungdomsmadskole i uge 27 og til en udsolgt madskole for de lidt yngre i uge 28.

Skrevet i Mad med mening den 07. Jul 2010