Nordic diet – velsmagende og mættende mad med Simon fra Meyers Madhus.
Endnu engang må vi konstatere at nordisk mad kan være spændende, mættende, farverig og en kulinarisk oplevelse.
Vi har i dag haft besøg af Simon Aagaard Philipsen, kok og underviser i Meyers Madhus.
1. Maden skal smage godt – de 5 grundsmage skal være repræsenteret
2. Maden skal dufte godt.
3. Maden skal have forskellige konsistenser.
Vi har afprøvet følgende opskrifter:
- Grønkålssuppe med hamburgerryg og grove urter
- Cremet perlebyg med rosenkålsalat
- Bagt lyssej og rodfrugter med persille pesto
- Vildtgryde, tørrede tranebær, perlebyg, revet peberrod
- Æblekage med rugrasp og hasselnødder
- Varm perlegrød med tørrede bær
- Koldhævet hvedebrød
Med Simons hjælp fik vi tilberedt denne dejlige menu, som mættede både øjne, smagsløg og maver, – ja, alle 5 grundsmage var tilstede, køkkenet og maden duftede fantastisk og vi tyggede os igennem mange fine og grove konsistenser.
Og nej, Simon er ikke, som mange kokke, fuld af sydlandsk kokke temperament, – Simon er den nordiske type, - rolig, velovervejet og meget behagelig at være sammen med. Så vores fordomme om kedelig nordisk mad og hysteriske kokke må vi lægge på hylden. Ingen ”Hells kitchen” på Suhr.
Tak til Simon for en hyggelig og lærerig dag – vi glæder os til at arbejde sammen med dig en anden gang.
Skrevet i Det sker på Madakademiet den 25. Jan 2011

Kommentarer