På MAD Foodcamp med Meyer og Redzepi

I Lørdags var vi på MAD foodcamp med Meyer, Redzepi og bonderøven him self - der var gang i gryderne og styr på retterne, som Madakademiets elever langede over disken til en charity dinner for Afghanske flygtninge.

De deltagende kokke fra hele verden var anført af René Redzepi. De kreerede en verdenssuppe specielt til lejligheden, som vi kun kan sige smagte perfekt!

Klik at se billedgalleri

Mads Refslund og Lars Scheel tilberedte et overdådigt arrangement af retter på basis af kød og grønt fra de lokale avlere bl.a. det møreste langtidsstegte kalvekød og grillede lammepølser serveret med hjemmerørt sennep, frisk tomatrelish, pesto af danske urter og hasselnødder, bagte grillede rodfrugter med guldborg æbler, salat med korn, majs og frisk ost og rødbeder glaceret med balsamico. Sticks’n’Sushi serverede lækre nordiske ruller, der var friske limfjordsmuslinger med vilde og dyrkede urter dampet over grill, Meyers Bageri stod bag smagsfulde koldhævede brød, Nørrebros Bryghus skænkede øllet og der var vin, vand, most, dessert surprise og meget mere…

Det var et orgie i smagsoplevelser!

Og mens elever fra Madakademiet stod for servering fra mange af smagsboderne til Charity-middagen. Stod bl.a. Nikolaj Nørlund, Hannah Schneider og DJ flips for underholdning og baggrundstoner.



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.