På trøffelmarked og rismuseum - Italien Part III

Trøffelfestival i Alba

Tidligt i morges kørte vi fra campingpladsen i Pietra Ligure for at drage videre nordpå, hvor vi skal tilbringe resten af vores rejse. Dagen skulle byde på mange oplevelser og første stop blev Alba, hvor der blev afholdt den årlige oktober Trøffelfestival. Det var koldt, da vi steg ud af bussen, menden livlige markedsstemning fik hurtigt sat os i gear. Vi var mange, der skulle tisse, og jeg går ikke helt galt i byen ved at sammenligne markedets toiletter, med dem man finder på Roskilde Festivalen - så vi fik grint os varme!

Derefter spredtes vi for alle vinde og jeg fulgtes med Cecilie og Antonia rundt på jagt efter synet og duften af vores allerførste trøffel. Først gik vi dog rundt blandt alle de små unikke boder med små hjemmelavede produktioner af alt lige fra grøntsager, honning og hasselnødder til ost, pølse, vin, olivenolie, kager og små flotte græskar. Der blev uddelt mange smagsprøver og det smagte alt sammen utroligt delikat. Men så, lige der midt på bordet hos en bod, lå de små, næsten sorte, klumper på små sølvfade. Duften var helt ny og meget kraftig! De lignede ikke svampe, mere små lavasten, men de var ægte nok og de var trøfler! Priserne var ikke slemme (4-15 Euro pr. stk.) men vi vidste godt, at det her bare var begyndelsen. Kulden fik dog Antonia til at gå på Café-vognen, men Cecilie og jeg fandt vej til det indendørs-trøffel-aktions-marked. Det var her, at man for sølle 2 euro, kunne indsnuse en intens trøffelduft samt få et rigtigt indtryk af både de sorte og de hvide trøfler! Bag små glasruder lå både små og kæmpe store trøfler til skue. Den dyreste jeg fik øje på lå på ca. 650 euro (ca. 4.900 kr.)!!!! Det var sjovt at se de stolte ejere som efter en dommer bedømmelse kunne sælge årets ”fangst” til helt vilde priser! For vores vedkommende blev det dog ”kun” til en trøffelolie, en hel masse smagsprøver, samt oplevelsen af at kunne dufte duften af trøfler fra sit tørklæde, da vi noget tid efter sad i bussen.

På Rismuseum

Efter Alba kørte vi videre, ud af det bakkede landskab til et ris-museum i byen Fontanetto Po.
Her vågnede alle op fra en lur i bussen, så det tog lidt tid, før de fleste var klar (nogle vågnede vidst aldrig helt op til dåd!) Med Marika´s hjælp fik vi oversat, hvad vores guide forklarede os omkring, hvordan denne gamle rismølle samt mark, skabte risens vej fra det blev plantet til det lå hvidt og poleret i poser.

Vi fik også set en meget fin film, som med en hel unødvendig overdrivelse af billedligt sprogbrug, forklarede hvordan en moderne ris-produktion virker. Det meste af møllen virkede stadig (det er dog også kun 19 år siden den stoppede produktion).Da jeg selv kun har set ris fra de poser man køber i supermarkedet, var det spændende at se både risplanter og produktion samt at få at vide at man faktisk også producerer ris her i Europa!!!

Skrevet af Line søndag d. 23. Okt. 2011

Skrevet i Det sker på Madakademiet / Tips om mad / Rejseblog / Eleverne blogger den 25. Oct 2011