Sol, hvidløg, fest og twist
Efter at have sovet dejligt længe startede de fleste af os startede dagen med en tur til stranden (Tahiti) eller ved poolen. Da vi havde luftet bikini/badebuks, kørte vi til Nedas (en af vores italienske guiders) landsby, hvor vi besøgte en hvidløgsfarm med specielle hvidløg fra området. Der blev uddelt gratis hvidløg og dertilhørende T-shirts, før turen gik videre til landsbyens forsamlingshus. Her lavede vi mad (f.eks.
skrællede vi efter nøje instrukser gulerødder og lavede rødgrød med fløde) sammen med lokale mamaer og så på påfugle ved byens slot. Endelig startede den dansk/italienske middag klokken 20.30 – der var kommet omkring 50 italienske gæster i alle aldre, og vi sad selvfølgelig til bords med dem:).
Os danskere optrådte med en fantastisk udgave af ”I Danmark er jeg født”, og der blev uddelt gaver fra og til alle sider. Aftenen blev sluttet af med manér af 4 drenge der i bedste Elvis-stil fik bentøjet
i gang og tøserne til at skrige!
Skrevet af Rasmus i Eleverne blogger den 20. maj 2010
Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.
Kommentarer