Undgå madspild i Julen
Julen er højdepunkt for madspild. Desværre.
Ifølge Landbrug & Fødevarer smider danske husholdninger alene i december måned mad ud for 1,53 mia. kr. En gennemsnitsfamilie smider i løbet af julemåneden mad for ca. 1.000 kr. direkte i skraldespanden. Normalt består madspildet af grøntsager, mejeriprodukter og brød - men i julemånederne ryger der også kød i skraldespanden.
1) Planlæg Julens måltider så du ved, hvor mange måltider, du skal forberede mad til i juletiden. Vær realistisk: prøv at indføre en ”kreativ julemiddag” med bonusmad fra køleskabet, mm. Når du planlægger maden til Julens borde, så husk variation - det er dejligt med et samspil af kendte og nye retter, og gem måske nogle af de mange kendte retter til en anden gang. Lidt men godt.
3) Tænk over hvor meget mad I egentlig kan spise - og køb ind derefter. Overvej at I faktisk kun kan spise 500-700 gr. mad til et måltid - og stol på din egen planlægning. Køb hellere afmålte råvarer ind af en bedre kvalitet, end storindkøb af en lidt dårligere kvalitet. Kvalitet versus kvantitet.
4) Ved Julens traditionelle kolde bord: sæt retterne ind i hold og sørg for at pakke dét, der bæres ud, væk med det samme. Hygiejnisk er det en stor fordel og maden kan sagtnes holde til det, når blot den ikke står mange timer på spisebordet. Sæt derfor kun dét på bordet, som vil blive spist. Husk at holde et godt flow - og vær opmærksom på ikke at lade maden stå fremme på bordet mere end to timer, hvis du vel og mærket vil spise maden efterfølgende.
5) Få et overblik over menuer og indkøb af råvarer. Når der skal være mad til flere helligdage, er det smart at nedskrive madovervejelser og kreative ideer til genanvendelsen af råvarer og allerede tilberedte retter. Så husker du derved, hvad du har tænkt f.eks.: at hvidkålen kan benyttes til stuvet hvidkål, i salatskålen og til sennepskål til ribbensstegen. Det sikre er, at du får brugt dét, du har købt og kan styre dine indkøb samtidig med, at du kreativt udvikler din køkkensans.
1-2 slags gode sild
1 fiskeret - f.eks. røget laks, stegt sild, en fiske salat, røget fisk
1-2 kødretter - f.eks. lun ribbenssteg, medister, stegt andebryst, lune mørbradbøffer eller hjemmelavet sylte
2 slags grønt tilbehør - f.eks stuvet hvidkål, grønlangkål/grønkålssalat med granatæble, rødbedesalat, appelsinjulesalat eller rødkål
Lækkert rugbrød og hvedebrød evt. hjemmelavet knækbrød/kiks
Smør og krydderfedt, sennep, chutney, surt/syltet
2-3 slags oste - en fast, en blød og en blå
2 slags frugt, nødder i ahornsirup
2 slags sødt til kaffen - hjemmelavet marcipan, julesmåkage
8) Når du har gæster til julemad, husk at have beholdere/doggybags klar, så gæsterne kan få lidt bonusmad med hjem. Også gerne af de søde sager – det er en glæde at dele med andre og hellere dét, end den gode mad ender i skraldespanden.
Inspiration til gode restretter:
Klatkager af resterne fra risengrøden
Grøntsagssuppe af grøntssagsrester
Rødbedebrød med resterne af rødbede
Læs mere om madspild i julen og forbrugerbvægelsen Stop Spild af Mad.
Skrevet i Tips om mad den 12. Dec 2011

Kommentarer