Verdens bedste kok - Ja! Men hvad med de kommende generationer…?

Verdens bedste kok - Ja! Men verdens bedste madkutur...?

Efter at have set dokumentaren 'Verdens bedste kok' om Rasmus Kofoeds vej til guldmedaljen i verdensmesterskabet for kokke 'Bocuse D'or'. Gør Madakademiets Forstander Lars Sonne-Hansen sig nogle tanker om forskellen på at have verdens bedste kok og verdens bedste madkultur...

---

Kommentar til dokumentarfilmen 'Verdens bedste kok' af Madakademiets forstander Lars Sonne-Hansen.

Rasmus Koefoed er en de lysende stjerner på den nye nordiske madhimmel.

Og han er ikke en stjerne for en aften!

Han har i mere end 8 år satset alt på at blive verdens bedste kok. Og den kamp er der kommet en flot og sympatisk dokumentarfilm ud af. Den blev vist i Dagmar i forbindelse med CPH:DOX - og Madakademiet var blandt de højskoler, der var med til at markere de danske dokumentarfilm ved at deltage i visningen og den efterfølgende debat i biografen.

Debatten gik på, hvor vidt vi med verdens bedste kok også kan få verdens bedste fødevarer/madkultur.

Debatten viste, at der er rigtig langt fra portrættet af en ung, dygtig, ambitiøs og i øvrigt yderst sympatisk dansk kok og hans kreativitet og præcisionshåndværk - til den mad der i dag havner på de danske middagstallerkener.

Der blev givet udtryk for en forventning (eller er det kun en forhåbning?) om at dansk gastronomis høje internationale klasse (verdens bedste kok/verdens bedste restaurant) på sigt kan smitte af på, hvad vi spiser i Danmark. På samme måde som eliteidræt og haute couture smitter af på hhv. breddeidrætten og det tøj vi går i.

Men det er bestemt ikke nogen automatisk mekanisme! Der skal arbejdes for sagen - og for smagen. I alle led! Vi kunne jo starte med børnene! Giv børnene mulighed for gode oplevelser med mad - i skolen, institutionerne, i ferie og fritid og hjemme ved køkken- og spisebordene.

Det er der det hele bliver grundlagt. Det gjorde det med garanti også for Rasmus Kofoed. Så hvad ligner det, at den nye regering vil fjerne de midler, der gennem de seneste 8 år har givet tusindevis af børn mulighed for at komme på 4H madskole i deres ferie?

Gastronomi kan skabe inspiration, men der er en risiko for, at der kommer et stort skel mellem hverdagsmad, og det 'show-mad' som optager os, når vi ser film om Bocuse D'or, og programmer om mad på fjernsynet. Vi må ikke som land ende med, kun at have fokus på det fine køkken, og glemme hverdagskøkkenet. Det er ikke holdbart at spise Michelinmad en gang hver halve år, men frysepizzaer til dagligt, og vores børn, skal lære om madkultur fra start af.

Se filmen og bliv inspireret - Rødbederne, kødet og fisken, kan man sagtens bruge i køkkenet - også til hverdag.


Opskrift på Brød med rødbede   
Opskrift på Sprængt lammekølle
Opskrift på Braiserede svinekæber

Læs mere om:
Bocuse D'or

Rasmus Kofoed

Dokumentaren Verdens bedste kok



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.