Vietnamesisk besøg

Vietnam - et land med en fantastisk madkultur og en fascinerende historie.

I onsdags havde Madakademiet besøg af Anh Le fra den vietnamesiske restaurant LeLe, til en hel dag med Vitneam som tema. Det var et møde med en ildsjæl – der formidlede mad, smag, historie, familiesammenhold og personlig udvikling på en fantastisk måde.

Vi fik familiens historie om ankomsten til Danmark og udviklingen af konceptet bag restauranten. Derefter gik vi sammen i køkkenet og tilberedte et skønt vietnamesisk måltid med bla. ”Thit ga nuong la chanh” kyllingespyd med limeblade, ”Thit noung banh trang” svinekødsspyd – alt blev spist som friske rispapirsruller med bl.a. sød basilikum, strimler af ananas, salat, forårsløg og fishsaucedip. Et måltid der var skønt at skue og fantastisk at smage – alle opskrifter var fra Ahn Le’s kogebog ”LeLe’s gadekøkken”.

Klik at se billedgalleri

Vi afsluttede dagen med at se Dan Säll’s dokumentarfilm ”LeLe – de jyske vietnamesere” – en meget rørende film om familiesammenhold, identitet og de 4 vietnamesiske søskendes mentale og fysiske rejse gennem 30 år, på flugt fra
Vietnam til grillbaren i Nordjylland og frem til i dag.


På søndag aften i DR2 starter madserien ”Spis Vietnam” hvor Anh Le viser og fortæller om mad og råvarer i Vietnam.

 



Kommentarer

Dine oplysninger

Kommentarer
  1. Husk mine personlige oplysninger
  2. Underret mig om opfølgende kommentarer


Få mere info om, hvad der sker på Madakademiet, invitationer til events, opskrifter og lign. - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.