Smag På
I faget Smag på kan du give dine sanser et boost, når du bliver introduceret til nye verdener af smagsindtryk inden for forskellige råvarer som chokolade, vin, kaffe, te eller ost.
Du får trickesene til at smage kødsovsen til uden brug af Nettos Dolmio og lærer at finde og smage forskel på de forskellige krydderier, der sætter netop prikken over i'et i din pastaret.
Faget sætter dine køkkenkreationer under pres og lærer dig at bruge både smags-, lugte- og følesansen til at finde ægte kvalitet. Vi sætter råvarerne under lup, så du skåner dig selv for dårlige oplevelser med sure nytårsvine og kaffedates med bitter eftersmag.
