Valgfag
På Højskolen Madakademiet kan du også lære om meget mere end mad. Du stykker selv dit kursus sammen med mulighed for at blive klogere om alt mellem himmel og jord. Valgfagene Tekstil og design, Pengesans, Indretning og design og Udeliv er blot nogle af de fag du kan vælge at engagere dig i.
Du vælger først dine valgfag, når du starter på Madakademiet, og der er selvfølgelig altid plads til at vælge om, hvis du får smag for en anden retning. Visse af valgfagene løber dog sideløbene på vores kurser, og du kan derfor blive nødt til at vælge, hvilke valgfag du helst vil have. Se mere om hvornår valgfagene ligger på de forskellige kurser her.
-
Tekstil og design
Vær med på beatet, når det gælder mode og trends, skab dine egne kreationer og tag en tur ned gennem stilhistoriens memory lane med Tekstil og design.
-
Indretning og design
Spot god stil og indret den fede bolig, "relove" dine vintagemøbler og tag på ekskursioner ud i den københavnske stiljungle i faget Indretning og design.
-
Pengesans
Sæt din far på sidelinjen og undgå luksusfælden. Du lærer at kaste et kristisk blik på skat, lønseddel og pension og få styr på budgettet - så der både er råd til tøj og byture.
-
Udeliv
Med Udeliv kan du leve dit indre naturmenneske ud, mens du overnatter i telt og shelter og tilbereder den perfekte grillkylling på bål under åben himmel.
-
Dit Sunde jeg
Få styr på alt fra C-vitaminer til E-numre, mens du lærer om råvarer, sødmestoffer og saltindhold.
