Klatkager

Klatkager

Det behøver du:

15-18 stk.
5 dl grød af fx ris, perlebyg eller perlespelt
2-3 spsk hvedemel
2 æg
evt. ½ stang vanille
2-3 spsk sukker
½ - 1 tsk revet økologisk citron eller appelsinskal
40 g smør til stegning

Tilbehør: Frisk frugtmos, frisk frugt i tern og sukker, syltetøj, sirup el. lignende.

Så let er det:

Rør risengrød, mel og æg sammen. Tilsæt et æg ad gangen. Dejen skal være tyktflydende.
Evt. flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Rør dem i dejen sammen med revet citron- eller appelsinskal.
Smelt en klat smør på en pande med slip let belægning - (steg evt. en prøve og smag på den om der skal justeres i smagen) – steg klatkager af 2-3 spsk dej i ca. 3 min på hver side ved jævn varme. Klatkagerne skal være lysebrune og serveres varme/lune.

Tip: Klatkagerne kan tilsættes tørrede hakkede abrikoser, rosiner eller dadler.

Få flere opskrifter, madtips og info om Madakademiet - meld dig til vores nyhedsbrev, der udkommer 4-6 gange årligt.